Næste arrangement i Gert Petersen Selskabet

Bryld og Bernstein, socialismen og Socialdemokratiet

Medlemsmøde 22. november 2022 

Mødet tager afsæt i Claus Brylds nye oversættelse af Bernsteins bog: ’Socialismens forudsætninger og Socialdemokratiets opgaver’, der udkommer medio oktober 2022. Den har aldrig tidligere været udgivet i dansk oversættelse!

Men er en så gammel bog overhovedet relevant i dag? – Ja, så afgjort! Ikke mindst i en valgkampstid, hvor overbud flyver lavt, og det politiske kompas snurrer som en ventilator!

Claus Bryld siger selv om Bernstein:
”I årtier var Eduard Bernstein stemplet som 'renegat', dvs. overløber fra marxismen til en småborgerlig eller ligefrem borgerlig position. Det var Lenin, der satte det mærke på ham. Men Bernstein var ikke borgerlig. Man kan diskutere, om hans forsøg på at 'revidere' Marx var vellykket, men efter to mislykkede revolutioner i hhv. Rusland og Tyskland endte det i 1920'erne med, at hans tanker nærmest blev emblematiske for de socialdemokratiske partier i det meste af Europa. Og vel også er det for et parti som SF i dag.”

Claus Bryld introducerer Bernstein.

Moderator: Pelle Voigt.

Sted: Mødet holdes i vores nye lokale hos SFU på Blegdamsvej 24, 2100 København Ø. 

Tidspunkt: kl 19:30. Dørene åbnes kl 19:00.

SF-formanden Gert Petersen fik et langt liv i politik. Vi taler med SFs mangeårige udenrigspolitiske ordfører Pelle Voigt om den navnkundige venstrefløjspolitiker, som med nogen ironi blev kaldt for ”Den Store Rorgænger”.
Se link under TV og Radio

 

 

Filmen 'Reds' Internationale: Oktoberrevolutionen i Rusland 1917, Stormen på Vinterpaladset.

Kommentar på Youtube: "Great filmmaking. It shows how positive Communism must have looked to these people, before it became a total nightmare." -- Sovjetterne som folkemagt og dobbeltmagt var adækvat og genialt udtænkt i forhold til den zaristiske feudalmagt, men løb ind i voldsomme problemer efter revolutionen. 'Al magt til sovjetterne' og opløsningen af den grundlovgivende forsamling allerede i jan. 1918 erstattede 'dobbeltmagt' med etparti-diktaturet, og sovjetterne blev senere helt opløst i det stalinistiske diktatur!