Folketinget i 1980'erne

Inden det blev min tur, bad betjenten, der gumlede på en cigaret, om at se noget legitimation. Det eneste, jeg havde med, var mit frikort til Ålborg Zoologiske Have. Der stod ganske vist mit navn, og at jeg var folketingsmedlem, men når man vendte kortet om, så var der en tegning af en bjørn. Betjenten vendte og drejede kortet flere gange, mens han blev ved med at gumle på sin cigaret. Han bad mig fortælle, hvad jeg skulle i Oslo. Det fortalte jeg så. Han gumlede videre og overvejede sandsynligvis, hvem der var i stand til at skabe flest problemer for hvem. Det endte med, at jeg slap fri – uden kropsvisitation. Jeg gik ud af færgen, hvor de andre stod og ventede på mig ved udgangen. Der var en del panik blandt de embedsmænd, der var med. De havde ringet til den danske ambassade efter hjælp, men det blev afblæst, da de fik øje på mig.

Når man tidligere stemte i Folketinget, rejste man sig op, satte sig ned, rejste sig op igen og satte sig ned, når man skulle stemme. Efter afstemningen rejste Folketingets formand sig op, talte stemmerne og meddelte resultatet. Der var folketingsmedlemmer der fortalte mig, at der tidligere af og til var folketingsmedlemmer, som var så berusede, at det var nødvendigt for folketingsmedlemmerne ved siden af ham at tage ham under armene, rejse ham op og sætte ham ned igen. Engang var der også sket det, at et folketingsmedlem var så beruset, at han faldt i søvn i Når man tidligere stemte i Folketinget, rejste man sig op, satte sig ned, rejste sig op igen og satte sig ned, når man skulle stemme. Efter afstemningen rejste Folketingets formand sig op, talte stemmerne og meddelte resultatet. Der var folketingsmedlemmer der fortalte mig, at der tidligere af og til var folketingsmedlemmer, som var så berusede, at det var nødvendigt for folketingsmedlemmerne ved siden af ham at tage ham under armene, rejse ham op og sætte ham ned igen. Engang var der også sket det, at et folketingsmedlem var så beruset, at han faldt i søvn i en af Folketingets paternostre. En paternoster er en elevator, som kører op og ned automatisk, og den har ikke nogen ”dør”.

Når man stemte efter det nye elektroniske system, skulle man stedet for trykke på en knap – en grøn, hvis man stemte for, en rød, hvis man var imod og en gul, hvis man undlod. Resultatet kunne ses på tavlen bag formandssædet i folketingssalen. Systemet led imidlertid af fødselsvanskeligheder. Der var mystiske afstemningsresultater, og indimellem var der udelukkende stjerner på resultattavlen. På et tidspunkt opdagede jeg, at knappen ved sædet ved siden af mig i Folketingssalen stemte af sig selv. Pladsen tilhørte en socialdemokrat, som ikke var der. Det blev alligevel for meget. Hvis en knap stemmer af sig selv, så kan enhver klare sig. Der blev indkaldt til et møde med embedsmændene i Folketinget, som fortalte, at afstemningssystemet muligvis var meget følsomt overfor statisk elektricitet. I SF mente vi, at problemet var til at gennemskue. Folketingsmedlemmerne vaskede simpelthen hår for tit. Vi foreslog derfor en kvote for hårvask, så Socialdemokraterne for eksempel vaskede hår om tirsdagen, SF og De Radikale om onsdagen osv. Vi mente selv, at forslaget var både kreativt, konstruktivt og morsomt. Da vi kikkede os omkring, var der ikke én af embedsmændene, der trak på smilebåndet.

Det var gruppeformanden og gruppesekretæren, som i Folketingssalen sad med en oversigt over, hvordan SF skulle stemme til ændringsforslag, lovforslag, beslutningsforslag mv. Da man tidligere stemte ved at rejse sig op og sætte sig ned igen, skulle man blot se på gruppeformanden og gruppesekretæren for at finde ud af, hvordan man skulle stemme. Nu var det lystavlen, der befandt sig ovenover, hvor Folketingets formand sad, man skulle se på for at finde ud af, hvordan gruppeformanden og gruppesekretæren stemte, så man var i stand til at stemme rigtigt. Det voldte af og til en del besvær. Af og til var man nødt til at tale højt til et medlem. Gert Petersen og Niels Helveg Petersen fra De Radikale sad sammen på forreste række i Folketingssalen og faldt tit i snak om et eller andet vigtigt udenrigspolitisk emne. Ofte lagde de slet ikke mærke til, at der skulle stemmes. Det var derfor nødvendigt, at jeg råbte til Gert Petersen. Det gik så op for ham, at fingeren skulle sættes på en af knapperne. Den blev af og til ret anbragt ret tilfældigt på en de tre knapper. Et par gange måtte jeg så gå hen til ham for at sætte hans finger på den rigtige knap.

Halvdelen af Folketingets medlemmer skal være til stede i Folketingssalen ved en afstemning, for at et resultat gælder. En forårsdag, hvor det var rigtig godt vejr, var der nogen, som spadserede hen til Tivoli for at drikke kaffe og øl. Da de skulle tilbage til Folketinget, blev de forhindret af en stor demonstration, hvilket betød, at da der skulle stemmes i Folketinget, var der for få til stede, så resultatet ikke kunne godkendes. Der blev ledt efter folketingsmedlemmer på forskellige kontorer på Christiansborg, og efter et stykke tid fandt man det nødvendige antal. 

Her oplevede vi også én af dagens mere bizarre episoder. Mogens Glistrup fra Fremskridtspartiet kommer gående i overfrakke og med en mappe under armen. Han ser forhindringen, bøjer sig en smule ned og stormer med hovedet forrest ind i menneskekæden. Det lykkedes naturligvis ikke. Et par af de strejkende tager ham i armene og er på vej til at hælde ham ud i kanalen. Det forhindrer nogle mere besindige folk blandt blokadevagterne heldigvis. Det ville ikke have været rart med en våd martyr. Det varer flere timer, før blokaden bliver brudt, så man igen kan komme ind på Christiansborg.
Strejkerne blev enormt omfattende. Alt gik simpelthen i stå. Postbude, lærere, pædagoger, havnearbejdere, fabriksarbejdere og mange andre nedlagde arbejdet. TV gik i sort, og aviser så ikke dagens lys.
Det var dage med store demonstrationer rundt omkring i landet. Mellem 100.000 og 150.000 deltog på Christiansborg Slotsplads.
Herefter ebbede strejkerne ud.

På et tidspunkt havde Gert Petersen en usandsynlig grim overfrakke, som han var meget tæt knyttet til. På et tidspunkt havde han hængt den i stueetagen på Christiansborg, hvor den var forsvundet. Det blev han ret misfornøjet over. Tænk, at man ikke engang kunne have en frakke hængende i Folketinget, uden at den blev stjålet. Os, der arbejdede med socialpolitik, blev overraskede. Var der virkelig nogen, der var så fattige, at de ville stjæle Gert Petersens frakke?
Der gik så omkring en uges tid. Så blev der ringet fra Politiets Hittegodskontor.De havde en frakke hængende, og ud fra lommernes indhold af gamle flybilletter, regninger, kuverter mv., opdagede man, at den tilhørte Gert Petersen. Det viste sig imidlertid, at der var tale om en helt anden frakke – en frakke, som Gert Petersen troede, at han havde glemt i et fly fra Billund for år tilbage. Dengang lavede han et farligt hus over, at flyselskabet ikke kunne finde den, men det fik han ikke noget ud af. I al den tid havde den befundet sig i en garderobe i Radiohuset, hvor man så fandt den, da man ryddede op.

En dag kom Gert Petersen for sent til et møde i SFs folketingsgruppe. Det gjorde han indimellem, så det var ikke grunden til, at der opstod fuldstændig tavshed. Årsagen var Tipsbladet, som stak op af hans jakkelomme. Hvad var nu det? Gert Petersen og Tipsbladet?? Han havde aldrig sagt et ord om idræt. Han bad gruppeformanden, Ebba Strange, om ordet til en meget vigtig sag. Det var dengang i 1980erne, hvor det danske fodboldlandshold var i gang med at gøre sig bemærket. Landskampene blev vist direkte i TV, og det betød, at andre programmer måtte udgå eller udsættes. Da Danmark skulle spille en vigtig kamp mod Grækenland, sagde SFs medlem af det daværende radioråd, at hun håbede, at Danmark tabte, så vi igen kunne se de gængse TV-udsendelser i fred. Så kom det omsider. Tipsbladet meddelte i en leder, at bladet var fuldstændig upolitisk, og at man var aldeles ligeglad med, hvilket parti læserne stemte på. Der var dog et parti, som Tipsbladet ville fraråde, at man overhovedet overvejede at stemme på, nemlig SF.
Gert Petersen deltog på et tidspunkt i en dronningerunde, der handler om, at dronningen efter rådgivning fra partilederne udpeger en forhandlingsleder, som får til opgave at forsøge på at danne en regering. Når man har talt med dronningen, skal man altid gå baglæns væk fra hende. En journalist spurgte engang Ebba Strange, om Gert Petersen gik baglæns. Nej, - det gjorde han ikke. Der har aldrig været noget bakgear på Gert Petersen.

Årene var præget af en økonomisk krise og frygten for atomkrig, hvilket betød, at årene blev kaldt for fattigfirserne. I 1982 kom den borgerlige regering til magten uden valg. Den bestod af Det konservative Folkeparti, Venstre, CentrumDemokraterne og Kristeligt Folkeparti. Regeringen førte en økonomisk politik, der i folkemunde blev kaldt for Kartoffelkuren, Formålet var at få både danskerne og det offentlige til at bruge færre penge. Indgrebet startede op til efterårsferien i 1986 og var et forsøg på at få danskerne til at spise mindre kød og flere kartofler. Efterårsferien blev oprindelig kaldt kartoffelferien, fordi skolebørn i 1899 skulle holde fri en uge i efteråret og samle kartofler.

Af Asbjørn Agerschou, juni 2023                                                                                                                                                                                      

Årene var præget af en økonomisk krise og frygten for atomkrig, hvilket betød, at årene blev kaldt for fattigfirserne. I 1982 kom den borgerlige regering til magten uden valg. Den bestod af Det konservative Folkeparti, Venstre, CentrumDemokraterne og Kristeligt Folkeparti. Regeringen førte en økonomisk politik, der i folkemunde blev kaldt for Kartoffelkuren, Formålet var at få både danskerne og det offentlige til at bruge færre penge. Indgrebet startede op til efterårsferien i 1986 og var et forsøg på at få danskerne til at spise mindre kød og flere kartofler. Efterårsferien blev oprindelig kaldt kartoffelferien, fordi skolebørn i 1899 skulle holde fri en uge i efteråret og samle kartofler.